BestillingBestilling af varer foregår ved at tilføje de ønskede varer til hjemmesidens indkøbskurv-funktion. Fra indkøbskurven ledes man videre gennem bestillingsprocessen, herunder indtastning af kundeoplysninger og betaling. Når bestillingen bekræftes af kunden, vil en kvittering for bestillingen automatisk blive udsendt til kundens e-mailadresse. Når en af vores medarbejdere har gennemset og godkendt ordren, udsendes en ordrebekræftelse til samme e-mailadresse.
PriserAlle priser er inkl. 25 % moms, hvor intet andet er anført. Efter indtastning af kundeoplysninger fratrækkes moms såfremt der er tale om erhvervskunder fra andre EU-lande end Danmark, eller kunder fra lande uden for EU. Dette vil fremgå af siden.
Priser vises i valutaerne DKK eller EUR efter kundens valg. Alle ordrer vil dog blive faktureret i DKK, og ordrens endelige beløb angives derfor i DKK på godkendelsessiden.
Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer, udsolgte varer, afgiftsændringer, valutaændringer og force majeure.
Betaling med kreditkort
Vi modtager følgende kreditkort: Dankort, Visa/Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og JCB.
Der opkræves intet gebyr for betaling med kreditkort. Transaktionsvaluta er DKK.
Betaling med kreditkort sker via en sikker forbindelse. Indtastede kortoplysninger krypteres med SSL-kryptering (Secure Socket Layer), og kan ikke læses af andre. Den sikre forbindelse er angivet med en lille hængelås nederst til højre i browseren. Hat-away har på intet tidspunkt adgang til dine kortoplysninger. Hat-away benytter en betalingsløsning fra FRI Betaling, som er godkendt af PBS. Vi hæver først beløbet fra kortet, når vi har afsendt varerne.
Betaling pr. efterkrav Betaling kan også ske via postopkrævning/efterkrav. Varerne sendes med Post Danmark, som opkræver totalbeløbet af kunden ved levering. Bemærk, at Post Danmark opkræver et særskilt gebyr for denne service.
LeveringAlle varer sendes med Post Danmark. Forsendelsesomkostninger oplyses før den endelige bestilling, og afhænger af bestillingens mængde, vægt, dimensioner, modtagerland, og kundetype (privat/erhverv). Vi tilstræber kun at vise varer på lager i netbutikken, og det kan derfor altid forventes at varerne afsendes på førstkommende hverdag. Ved afsendelse af varerne udsendes en leveringsbekræftelse via e-mail.
Fortrydelsesret
Du har ifølge forbrugeraftaleloven 14 dages fortrydelsesret. Fristen regnes fra den dag, varerne overdrages til dig som køber. Fortrydelsesretten kan kun udnyttes såfremt varen er i væsentlig samme stand og mængde som ved levering. Er varen taget i brug kan fortrydelse kun ske såfremt brugen ikke har medført en forringelse af varens salgsværdi.
Anvendelse af fortrydelsesretten
Fortryder du dit køb inden vi har afsendt dine varer bedes du sende en e-mail til os indeholdende ordrenr. Vores e-mailadresse kan ses nederst på denne side. Skriv også reg. nr. og konto nr. til din bankkonto, hvis du har betalt, så vi kan tilbageføre beløbet.
Er varen afsendt kan du fortryde købet ved at nægte modtagelse eller returnere varen i original emballage til:
Hat-Away
Pengekrogen 5 A
5700 Svendborg
Husk at vedlægge en kopi af fakturaen som dokumentation for, at varen er købt hos Hat-away. Du skal selv betale eventuelle omkostninger forbundet med returnering af varen. Husk desuden at vedlægge bankoplysninger, så tilbagefører vi ordrens beløb inden 30 dage.
Vi nægter modtagelse af returnerede varer, der sendes pr. efterkrav eller uden porto.
ReklamationsretPå alle produkter ydes 2 års reklamationsret. Skulle der mod forventning vise sig en fabrikationsfejl på varen inden for 2 år, repareres denne gratis, ombyttes eller pengene gives retur, såfremt skaden ikke er sket som følge af betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller misbrug fra brugerens side. Indenfor de første 6 måneder formodes det uden videre, at der er tale om en fabrikationsfejl, såfremt Hat-away ikke kan sandsynliggøre andet. Hat-away kan ikke drages til ansvar for følgeskader, som påføres køberen/tredjemand ved eventuelle fejl på det leverede.
Anvendelse af reklamationsrettenReklamation over fejl og mangler kan ske ved returnering af varer til vores adresse vedlagt kopi af faktura og fejlbeskrivelse. Pakker sendt som opkrævning/efterkrav eller uden porto modtages ikke, ligesom vi kun modtager pakker sendt forsvarligt - dvs. sendt som forsikret pakke. Det reparerede eller ombyttede produkt vil blive sendt gratis tilbage til dig. I det øjeblik der
ikke kan konstateres en regulær fejl/defekt på produktet, vil dette blive returneret mod et servicegebyr på kr. 200,00 til dækning af udgifter ved sagens behandling.